VIRKNING AF POLITIKKER PÅ INDIAS FOTOVOLTAISKE GLASMARKED OG MAC GLASLØSNINGER

Introduktion:
Ved COP26 i 2021 afgav den indiske premierminister Narendra Modi relevante løfter med de vigtigste mål for 2030, nemlig at Indien vil producere 500 GW ikke-fossile brændstoffer og at installationskapaciteten for energi fra ikke-fossile brændstoffer vil nå op på 50%.

Statistikkerne viser, at Indien havde opnået 222,86 GW i februar 2025, hvilket efterlod et gab på 270 GW – heraf forventes ca. 130 GW at komme fra fotovoltaiske (PV) kilder, og gennemsnitligt skal der produceres cirka 30 GW solenergi hvert år.

Solkraftglas er grundlæggende materiale til solenergi. Globalt vil efterspørgslen efter PV-glas overstige 100.000 tons per dag inden 2025; I 2023 nåede den globale produktion ca. 27,537 millioner tons, hvoraf 90 % kom fra Kina. Per juli 2023 var Indiens produktionskapacitet for PV-glas på 1.000 tons per dag, hvilket kun dækkede 15 % af landets behov på 38 GW modulproduktion, mens resten var afhængig af import. Der er stor kløft mellem solglas og solmodul.

1. Hvordan politikker fra Kina og Indien påvirker Indiens solenergibranche
I de seneste år har flere politikker i Kina og Indien direkte eller indirekte påvirket Indiens solglasindustri.

I. Kinas fotovoltaiske politikker (2022-2025)
1) Eksportbegrænsninger og teknisk kontrol
Tekniske eksportbegrænsninger: I februar 2023 inkluderede Kina teknologi til fremstilling af siliciumwafer i stor størrelse og teknologi til fremstilling af sort silicium i kataloget over forbudte og begrænsede eksportteknologier, hvilket direkte begrænser Indiens adgang til nøgleteknologier inden for produktion. Denne politik presser Indien til at etablere en lokal produktionskæde.
Ændringer i eksportafgiftsordningen: I november 2024 reducerede Kina eksportafgiftsordningen for solceller fra 13 % til 9 %, hvilket forventes at øge modulpriserne med ca. 4 % og skabe højere importomkostninger for Indien. Selvom denne foranstaltning har til formål at fremme teknologisk opgradering hos kinesiske virksomheder, øger det den økonomiske pres på indiske solenergiprojekter på kort sigt.
2) Industrielle normer og grøn produktion
Opgradering af miljøbeskyttelse og tekniske standarder: I november 2024 udstedte Ministeriet for Industri og Informationsteknologi specifikationsbetingelserne for solcelleproduktionsindustrien (2024-udgave), som kræver, at nye N-type batteriers effektivitet ikke må være lavere end 26 %, modulernes effektivitet ikke under 23,1 % og styrker den grønne produktion og beskyttelsen af immaterielle rettigheder. Denne politik bekræfter landets teknologiske forspring i den globale leveringskæde og øger samtidig Indiens afhængighed af Kinas avancerede teknologier.
II. Indiens solenergipolitikker (2022-2025)
1) Toldbeskyttelse og incitamenter til lokal produktion
Importtoldbarrierer: Siden april 2022 har Indien pålagt grundtoldafgifter på 40 % og 25 % på henholdsvis solceller og -moduler. Regeringen har gentagne gange justeret godkendelseslisten over modeller og producenter (ALMM) for at begrænse kinesiske modulers deltagelse i statslige projekter.
Produktionstilknyttet incitamentsordning (PLI): I 2020 blev PLI-ordningen lanceret og tilbyder subsidier på op til ₹400 per watt til modulproducenter og ₹150 per watt til celleproducenter. Allerede i oktober 2024 havde den dog kun opnået 37 % af måloutputværdien, og der var udbetalt mindre end 8 % af subsidierne.
2) Udbud og projektstøtte
Obligatorisk indkøb af hjemmeproducerede moduler: I 2023 startede Solar Energy Corporation of India (SECI) en 1 GW-tender, som krævede, at både celler og moduler skulle være fremstillet lokalt, hvorved lokal kapacitetsopbygning blev fremmet. Den indiske regerings PM Surya Ghar (gratis elordning) fra 2024 har til formål at give solcellesubsidier til 10 millioner husholdninger inden 2027, hvilket stimulerer den decentrale fotovoltaikmarked.
Obligatorisk energilagerpolitik: I februar 2025 krævede Indien, at fotovoltaikprojekter skal konfigurere mindst 10 % energilagringssystemer, med planer om at øge dette til 30 %-40 % i fremtiden, med det formål at løse netintegrationsspørgsmål.
3) Handelshindringer og undersøgelser
Undersøgelser af dumping og skatteforbrydelser: I oktober 2023 igangsatte Indien efterforskning af skatteunddragelse mod 40 kinesiske fotovolta-foretagender, herunder gennemgange af driftsprocesser og fakturaer, hvilket øger overholdelsesrisikoen for kinesiske virksomheder i Indien. Desuden har Indien indledt flere antidumpingundersøgelser mod kinesiske fotovolta-produkter, såsom at pålægge en 5-årig antidumpingafgift på EVA-folie i 2022.
III.Indflydelse på den indiske solenergiindustri
1)Lokal kapacitetsudvidelse og teknologiske flaskehalse
Kapacitetsmål versus realitet: Indien planlægger at opnå 95 GW modulkapacitet inden 2025, men pr. tredje kvartal 2024 havde det kun nået 65,8 GW, mens cellekapaciteten kun lå på 13,2 GW, hvilket fører til alvorlige udbuds- og efterspørgselsmismatche. Lokale virksomheder har annonceret kapacitetsudvidelser, men utilstrækkelige teknologireserver og afhængighed af kinesiske importerede råmaterialer vedbliver.
2)Stigende omkostninger og økonomiske udfordringer for projekter
Stigning i importomkostninger: toldafgifter og ændringer i Kinas eksportrefusionspolitik har skubbet modulpriserne op, hvilket har medført, at udbudspriser for indiske solenergiprojekter er steget med 15-20 % i 2023. Nogle projekter blev udsat på grund af overdrevent høje omkostninger. Den obligatoriske energilagringspolitik øger yderligere projektomkostningerne med yderligere 20 millioner USD per GW.
3) Markedsstruktur og international konkurrence
Internationalt samarbejde og genopbygning af leverandørkæden: Indien har større chance for at få samarbejde med USA og Europa.
4) Politisk usikkerhed og investeringsrisici
Svingninger i handelshindringer: Politisk volatilitet, såsom suspension og genoptagelse af ALMM samt skatteundersøgelser, har øget investeringsrisikoen for kinesiske virksomheder. I andet kvartal 2024 faldt Indiens modulimport med 83 % måned-til-måned, hvilket afspejler effekten af pludselige politiske ændringer på markedet.
Som angivet ovenfor kan vi se, at Indien har fremmet udviklingen af sin fotonledningsindustri gennem toldbeskyttelse og lokale incitamenter, mens der stadig er en stor kløft i forhold til at matche denne industri, såsom solglas med moduler.

2, MAC GLASS-løsningen styrker kunder i at fremme deres evne inden for solglassektoren

MAC Glass er en global komplet løsningsserver inden for solglasindustrien. Den har leveret til mere end 90 lande med over 20 års erfaring. MAC Glass samler verdens førende designinstitutter og udstningstilvirker til at levere nøglefærdige projekter for produktion af solglas. MAC Glass' services dækker hele livscyklussen, fra fabriklayoutdesign, ovnens varmende ende, koldende ende og avanceret bearbejdningdesign, til ovnebyggeri, ovnens opvarmning, udstningsinstallation og idrifttagning, teknisk træning og løbende produktionsvejledning – dækker både hardware og software support.
Tilpasset hver enkelt kundes specifikke behov, tilbyder MAC Glass skræddersyede og optimerede produktionslinjelayouter og kapacitetsallokering, udstyret med fuldautomatiserede avancerede procesløsninger. MAC Glass udstyrer desuden kunderne med et fabrikkomspændende MES-system til effektiv ledelse og standardisering og effektivisering af produktionsprocesser for at opnå total fabriksautomatisering samt højkvalitets- og højeffektiv produceringsmål.
Kernen i Indiens løsninger for fotovoltaisk glas ligger i den dobbelte kompetence inden for "politikavkodeing + teknologisk implementering", og MAC Glass kan styrke indiske producenter af fotovoltaisk glas og dermed gøre dem til markedets førende aktører.